Arbejdsproces

Før de økologiske produkter når fra producentens marker til fødevarefællesskabets poser, er der en arbejdsproces, som fødevarefællesskabet gennemgår. Fra bestilling af produkterne hos landmanden, pakning af produkterne i fødevarefællesskabet til udlevering af produkterne til medlemmerne.

Reklame for Tisvilde Fødevarefællesskab, som viser vejen fra producenten til fødevarefællesskabet.

Antallet af medlemmer, deres geografiske spredning og hvor mange poser, der bestilles hver uge, kan være afgørende for, hvordan I vælger at strukturere fødevarefællesskabets arbejdsgange.

Her er tre eksempler på, hvordan en proces fra bestilling til afhentning kan se ud. Eksemplerne er baseret på, om fødevarefællesskabet er i en landkommune, købstad eller storby. Selvom denne cirkulære proces finder sted i alle fødevarefællesskaber, så er der mange forskellige måder og løsninger på de praktiske aspekter.