Foreningsliv

I Danmark er der foreningsfrihed, det blev lovfæstet i grundloven i 1849. Det betyder, at alle borgere i Danmark har ret til at mødes med andre borgere og danne en forening for at udtrykke og promovere fælles interesser. Men hvad betyder det egentlig at drive et fødevarefællesskab som en forening?

Stiftelse af fødevarefællesskabet

Der er ikke særlige formkrav til stiftelse af fødevarefællesskaber, men det anbefales, at der indkaldes til en stiftende generalforsamling, hvor beslutningen om at stifte fødevarefællesskabet træffes.

Når I indkalder til den stiftende generalforsamling, bør I også udsende et udkast til vedtægter.

Download udkast til vedtægter

Standardvedtægter er et udtryk for de grundlæggende bestemmelser, der skal være med i vedtægterne, men de kan varieres alt efter, hvordan I ønsker at strukturere jeres fødevarefællesskab. Der er ikke nogen lovgivning på området, men vedtægter bør som minimum indeholde:

  • Formål
  • Hjemsted
  • Optagelsesbetingelser (eksklusion)
  • Kontingent/indmeldelsesgebyr
  • Generalforsamling
  • Bestyrelse
  • Regnskab
  • Tegningsregler
  • Vedtægtsændringer
  • Opløsning

I skal være opmærksom på, at fødevarefællesskaberne udfordrer normal praksis i forhold til vedtægter. Normalt vil vedtægter ligge op til en hierarkisk foreningskonstruktion, hvor bestyrelsen er i centrum, og hvor beslutninger træffes med flertal. hvor fødevarefællesskaberne har en flad struktur og bruger konsensusdemokrati til at træffe beslutninger.

Find inspiration til udarbejdelse af vedtægter hos andre fødevarefællesskaber:

Københavns Fødevarefællesskab

Lejre Økologiske Fødevarefællesskab

Høje-Taastrup Økologiske Fødevarefællesskab

Odense Fødevarefællesskab