Kommunikation

Det er vigtigt at have nogle klare og tydelige kommunikationsveje i et fødevarefællesskab.

Både når det gælder kommunikation ud ad til og i forhold til kommunikation mellem fødevarefællesskabets medlemmer.

Intern kommunikation

- sørger for at alle medlemmer kan koordinere indbyrdes, og finde den viden, de har brug for. Det kan være at udsende nyhedsmail eller opdatere hjemmesiden og Facebooksiden. Ved at holde hjemmeside og Facebookside opdateret, så kan ikke-medlemmer også se, hvad der foregår i fødevarefællesskabet og nemt finde information om, hvordan de bliver medlemmer.

Ekstern kommunikation

- kan også være at tage imod og koordinere henvendelser fra medier, samarbejdspartnere og studerende.

CASE: Facebook

En Facebookside er gratis at oprette, og den er nem at dele i sit netværk på Facebook. Det er selvfølgelig ikke alle, der følger en Facebookside, der også bliver medlemmer i fødevarefællesskabet, men det er en god måde at vise omverden, hvad et fødevarefællesskab er, dele opslag om posens indhold og sociale arrangementer og komme med anden økologi relateret information.

Der er dog den ulempe, at Facebooksider kun når ud til en brøkdel af dem, der følger dem med mindre man betaler for Facebook annoncer. I risikerer derfor at medlemmerne ikke får den information, I ønsker de skal have, selvom I har lagt et nyt opslag op på siden.