Opskrifter

En stor del af motivationen for at kunne købe økologisk frugt og grønt igennem et fødevarefællesskab er glæden ved at kunne skabe et lækkert måltid ud af økologiske, sunde og rene produkter. I kender producenten, I har selv pakket varen, og I har selv tilberedt den.

Derfor er det også en stor del af fødevarefællesskaberne at lave opskrifter til ugens pose. Mange af fødevarefællesskaberne har opskriftssamlinger på deres hjemmeside eller ligger billeder og opskrifter op på Facebook til inspiration for de andre medlemmer.  

 

Andre fødevarefællesskabers online opskriftssamlinger:

Aarhus Økologiske Fødevarefællesskabs online kogebog med søgefunktion i ingredienser og kategori - fx aftensmad.

Assens-Tommerup Økologiske Fødevarefællesskab deler hver uge madplaner på Milles Mad.

Odense Fødevarefællesskabs online kogebog, hvor man kan søge både i ingredienser og på rettens navn.

På Svendborg Fødevarefællesskabs hjemmeside findes en omfattende opskriftssamling opdelt i måneder - klar til at printe ud.

Frederikssunds Økologiske Fødevarefællesskab har opdelt deres opskrifter efter grundingrediensen.

Hillerød Øko Fællesskab har et omfattende opskriftsarkiv, som man kan lade sig friste af.

Høje-Taastrup Økologiske Fødevarefællesskab har inddelt deres opskriftsarkiv i kategorier.

I Københavns Fødevarefællesskabs opskriftssamling kan man søge i råvareskyen for at finde retter med ingredienser fra ugens pose.

På Lejre Økologiske Fødevarefællesskabs hjemmeside kan man finde opskrifter fordelt efter måned eller frugter og grøntsager.

I Tisvilde Økologiske Fødevarefællsskabs opskriftssamling kan man bruge søgefeltet for at finde en opskrift, der matcher ugens pose.

I nogle fødevarefællesskaber er der også fællesspisninger, og nogle fødevarefællesskaber bestiller ekstra grønt eller frugt hjem så de kan lave smagsprøver til medlemmerne, når de henter deres poser.

Andre fødevarefællesskaber synes, at det er sjovt at lave udflugter for at sanke eller arrangerer en fælles mosteridag.